Hvad er diskrimination?

Diskrimination kan defineres som:

”negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper; oftest inden for områder som køn, etnicitet, alder, kønsidentitet, seksuel orientering og fysisk samt psykisk handicap”

Der findes to typer diskrimination - direkte og indirekte diskrimination:

Direkte diskrimination forekommer, når en person eller grupper behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation, fx pga. alder, handicap, køn, hudfarve eller etnicitet, religion eller tro eller sin seksuelle orientering.

Diskrimination på baggrund af seksuel orientering kan fx være at en arbejdsgiver ikke vil ansætte en homoseksuel mand, fordi arbejdsgiveren ønsker at beskytte ham mod mobning.

Diskrimination på baggrund af alder kan fx være, at en arbejdsgiver kompetenceudvikler hele teamet på nær en enkelt medarbejder med den begrundelse, at han snart skal på pension.

Indirekte diskrimination er, når en tilsyneladende neutral bestemmelse, et kriterium eller praksis stiller en person eller grupper ringere end andre. Dette medmindre det er objektivt begrundet i et sagligt formål.

Indirekte diskrimination (køn): Ansøger, der afvises som brandmand med henvisning til, at hun ikke er tilstrækkelig stærk.

Indirekte diskrimination (religion/tro): Forbud mod at bære tørklæde, hvis der ikke er saglige begrundelser – fx sikkerheds- og/eller sundhedsmæssige forhold, der gør sig gældende.

Diskrimination er også instruks om forskelsbehandling, dvs. når en person udstikker en instruks om at forskelsbehandle en person, fx:

(alder): En direktør meddeler en afdelingsleder, at medarbejdere over 58 år ikke skal på kursus.

(etnisk oprindelse): En overordnet giver en teamleder besked om ikke, at
ansætte flere filippinere.

Diskrimination kan også ske gennem sprogbrug via vittigheder, øgenavne og nedsættende betegnelser for en gruppe mennesker.